
Indlæser
Fredag d. 6. marts 2020 kl. 12:00 til lørdag d. 7. marts 2020 kl. 12:00
Fredag d. 21. februar 2020 kl. 12:00
Torvehallerne,
Fiskergade 2-8,
7100 Vejle
Torvehallerne
Fiskergade 2-8
7100 Vejle
Frivilligcentre & Selvhjælp Danmark inviterer til årsmøde fredag den 6. marts og indkalder til generalforsamling lørdag den 7. marts 2019 i Torvehallerne i Vejle.
Under temaet; Bæredygtige fællesskaber, der gør en forskel har vi sammensat et forrygende fredagsprogram fyldt med inspiration og idéer. Lørdag den 7. marts afholder vi generalforsamling. Der er selvfølgelig også afsat tid til kaffe, kage og netværk med dine kolleger.
Sidste år slog vi deltagerrekord med 188 deltagere fra 66 medlemsorganisationer, og vi håber, at I igen i år støtter op om arrangementet.
Vi ser frem til to inspirerende dage i Vejle, og vi glæder os til at hilse på både nye og kendte ansigter.
Tilmelding:
Som ansatte og bestyrelsesmedlemmer i et frivilligcenter eller selvhjælpsorganisation tilmelder I jer samlet som medlemsorganisation i FriSe. Således skal kun en enkelt repræsentant for medlemsorganisationen udfylde denne tilmelding for alle deltagere fra samme organisation.
Sidste frist for tilmelding er fredag den 21. februar kl. 12.00.
Pris:
Prisen for at deltage i hele arrangementet inkl. overnatning er kr. 750 pr. person for de første to deltagere fra en medlemsorganisation og kr. 1.300 for hver af de følgende deltagere fra samme organisation. Desuden betales der kr. 400 i tillæg pr. deltager, hvis der ønskes enkeltværelse. Det er muligt at deltage i fredagens program uden overnatning til reduceret pris. Deltagelse i generalforsamlingen lørdag 7. marts er gratis.
Overnatning:
Indkvartering finder sted i delte dobbeltværelser hos Torvehallerne og på CabInn. Enkeltværelse er muligt mod tillæg kr. 400 pr. værelse. Det er ved tilmelding muligt at angive, hvem du ønsker at dele værelse med.
Ved stort fremmøde er det ikke muligt for alle at bo i Torvehallerne, og det vil være nødvendigt at indkvartere deltagere på CabInn, som er beliggende 250 m derfra. Deltagere med særlige behov samt de, der deler dobbeltværelse, har fortrinsret til indkvartering i Torvehallerne. Derudover fordeles værelser efter først til mølle-princippet i forhold til tilmeldingstidspunktet.
Særlige behov:
Husk at give besked under tilmeldingen, hvis du/I har særlige behov i forhold til indkvartering eller måltider, fx hvis du er kørestolsbruger, har gangbesvær eller har særlige ønsker til kost.
Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >